Vandmiljøet er udsat for en lang række menneskeskabte påvirkninger, som har betydning for miljøtilstanden i vore vandløb, søer, grundvand og den kystnære del af havet.
Siden 80érne er der gjort mange tiltag for at imødegå påvirningerne for at forbedre vandmiljøets tilstand. Der findes flere eksempler på typer af projekter, som begrænser udledningen af miljøfarlige stoffer og næringsstoffer til vandmiljøet.
I det følgende beskrives væsentlige påvirkninger og nogle af de projekttyper, som kan medvirke til at forbedre vandmiljøet.
Påvirkninger
Udviklingen af nutidens moderne samfund er på en lang række områder sket på bekostning af den omgivende natur. I det følgende nævnes nogle af de påvirkninger, der har haft størst betydning.
Spildevand
Udledning af urenset eller dårligt renset spildevand fra byerne var et stadig stigende problem indtil 1990’erne. Med udbygning af effektive rensningsanlæg i det efterfølgende tiår fik vi godt styr på dette problem. Der er fortsat behov for at forbedre spildevandsrensningen fra bebyggelser i det åbne land. Desuden er mange kloaker i byerne nedslidte og trænger til renovering.
Tre rør fra et kloaksystem munder ud her. Er det et ”up to date” kloaksystem, eller er det et gammelt, som forurener vandløbet unødvendigt meget?
Næringsstoffer
Vore kystvande belastes med plantenæringsstoffer med iltsvind og lejlighedsvis fiskedød til følge. Næringsstofferne udledes som spildstoffer fra en række menneskelige aktiviteter. Med spildevandet kommer fortsat et bidrag. Dambrug og havbrug er andre bidragydere. Overvågningen af miljøet viser, at udsivning af uudnyttede næringsstoffer fra landbruget udgør et væsentligt bidrag.
Når der fra marker eller spildevandsudløb kommer for meget næringsstof kan dette ende med at blive resultatet. For mange mikroskopiske alger i sø- eller fjordvandet og i den sidste ende iltsvind og fiskedød
Kemikalier
Listen over menneskeskabte kemikalier, som er fundet i overfladevand og grundvand er lang. Fund af sprøjterester og nitrat i grundvandet har givet anledning til lukning af et større antal drikkevandsboringer. Flere kemikalier er påvist at have en hormonlignende effekt på organismer i naturen. Det er almindeligt at havsnegle i havneområder og nær større sejlruter er misdannede som følge af påvirkning fra disse stoffer. Misdannelser er også fundet hos ferskvandsfisk.
Status for påvirkning af grundvandet er, at man igennem de senere år har måttet opgive at indvinde drikkevand fra en lang række boringer, fordi vandet i disse boringer var blevet forurenet med pesticidrester, nitrat eller andre stoffer i koncentrationer, der overskrider kvalitetskravene for drikkevand. Vi ved, at det vand, som er på vej til grundvandet, kan være forurenet med forskellige stoffer, og at det således fortsat i de kommende år kan blive nødvendigt at lukke grundvandsboringer for at sikre forbrugerne rent drikkevand.
Fysiske indgreb
De direkte fysiske indgreb i vores natur er umiddelbart synlige i modsætning til den allerede nævnte knap så iøjnefaldende kemiske påvirkning.
Næsten alle vores større vandløb er blevet udrettet og uddybet for at kunne føre overskudsnedbør hurtigt væk fra de dyrkede arealer. De mindre vandløb er af samme årsag blevet lagt i rør. Én eller flere gange årligt skæres plantevæksten i vandløbene for at fremme afvandingen og dermed undgå oversvømmelse af dyrkede arealer. Indtil for få år siden foregik oprensningen hårdhændet med maskine. Nu om stunder skal oprensningen foretages skånsomt, men oprensningen er ikke desto mindre stadig et tilbagevendende stærkt forstyrrende indgreb i vandløbenes miljø.
Også vores kystvande har været og udsættes stadig for forstyrrende fysiske indgreb. Mange stenrev er gennem tiderne fisket på land og brugt til konstruktion af havneanlæg og lignende. Fysiske påvirkninger af kystvandenes bundforhold ved f.eks. råstofindvinding eller fiskeri med skrabende redskaber foregår mange steder så intensivt, at dyre- og plantelivet på havbunden ikke når at retablere sig, før det igen pløjes op.
Projekter
Følgende er eksempler på projekter til forbedring af vandområdernes miljøtilstand og til naturgenopretning. Det drejer sig om projekter, der kan begrænse udledningen af miljøfarlige stoffer og plantenæringsstoffer til overfladevand og grundvand og/eller forbedre levesteder for planter og dyr.
Skovrejsning og grundvandsbeskyttelse
Skovrejsningsprojekter kan gennemføres med det dobbelte formål, at beskytte grundvandet og forøge det rekreative skovareal.
Vådområdeprojekter
Vådområdeprojekter kan være af flere forskellige typer. Oprindelige søer kan gendannes, hvor dræning eller etablering af pumpelag har ført til tørlægning af en tidligere sø. Et vådområdeprojekt kan også bestå i at genslynge et vandløb og hæve vandløbsbunden. Derved genforenes vandløb og ådal, forstået på den måde, at vandløbet periodisk vil lægge ådalsarealerne under vand.
Såvel søer som periodisk vanddækkede ådale omsætter og fjerner en del af det overskydende kvælstof, der tilføres fra land- og byarealer. Samtidig udjævner en periodisk vanddækket ådal afstrømningen i vandløbet med mindre erosion og sandtransport i vandløbet til følge.
Fjernelse af opstemninger og spærringer i vandløb
Fjernelse af opstemninger og spærringer i vandløb er af stor positiv betydning for vandløbenes dyreliv. Mange dyrearter, eksempelvis havørred, laks og ål skal kunne svømme frem og tilbage mellem hav og vandløb for at opretholde en bestand i vandløbet på længere sigt. Opstemninger i vandløbet blev anlagt for at udnytte vandløbets faldenergi. Det er imidlertid også denne faldenergi i form af friskt, strømmende vand, som vandløbets dyreliv er tilpasset og afhængig af.
Grundvandsmodel
En helt anden type projekt, der også kan bringes i spil, er opbygning af matematiske grundvandsmodeller. Herved kan udnyttelsen af grundvandet til indvinding af drikkevand og markvanding optimeres. For eksempel kan indvindingen tilpasses, så et sårbart vandløb oven på et grundvandsmagasin sikres mod udtørring i sommermånederne.
Konkrete eksempler
Konkrete eksempler på projekter: