I vandløbene findes opstemninger ved vandmøller, vandkraftværker, dambrug, rørlægninger, vejunderføringer samt ved kvælstoffjernelsesprojekter. I tilknytning til opstemningerne foregår ofte samtidig en indvinding af vand fra vandløbet, således at vandløbets vandføring formindskes.
Forholdene hindrer helt eller delvist vandløbsfaunaens vandring både op- og nedstrøms. Derfor kan det med rette kaldes en spærring. Spærringer medfører opdeling af bestande og forhindrer trækkende arter i at gennemføre deres livscyklus. Levevilkårene for flora og fauna påvirkes også i vandløbet og omgivelserne. Truslen øges markant , jo flere spærringer der er i vandløbet.
Eksempler på arter, der er beskyttede af EF-Habitatdirektivet og som påvirkes af spærringer, er snæbel, laks, bæklampret, flodlampret og havlampret. Alle arterne er afhængige af at der er fri passage forbi spærringer på vandringen til og fra gyde- og opvækstområder. Af naturtyper påvirkes især vandløb med vandplanter, kildevæld, kær og moser.
Hvordan påvirker spærringer arter og naturtyper?
Stuvezonen: Opstemningen bevirker at vandløbets vandstand hæves til et fast unaturligt niveau på strækningen ovenfor. Strækningen - som kaldes stuvezonen - kan være flere kilometer lang og har en stærkt nedsat strømhastighed, nogle gange så der nærmest er dannet en sø.
Undersøgelser viser, at fiskefaunaen har vanskeligt ved at passere gennem sådanne områder, specielt ved vandring med strømmen. Vandløbets fysiske forhold ændres også, så det medfører stærkt forringede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv i stuvezonen. Betingelserne for oprindelige kildevæld, kær og moser ved vandløbet er også forringede i forhold til naturtilstanden, pga. oversvømmelse og manglende naturlige vandstandsændringer.
Faldet: Ved opstemningen dannes et niveau-spring. Niveau-springet medfører høje strømhastigheder og ofte også et frit fald i vandløbet, hvilket hindrer vandløbsfaunaens opstrøms vandring.
Vandindvinding: Indvinding ved opstemningerne bevirker, at der opstår en vandløbsstrækning mellem vandindtaget og udløbet med formindsket vandføring og uden naturlig vandføringsvariation. Dette sker også, hvor der indtages vand uden opstemning. Det giver problemer for vandløbsfaunaen, da deres vandring netop er betinget af en naturlig vandføringsvariation og en tilstrækkelig stor vandmængde i vandløbet. Særligt problematisk er det for larver af f.eks. snæbel som passivt føres med strømmen væk fra vandløbet. Den formindskede vandføring giver også forringede levevilkår for planter og dyr på den påvirkede strækning.
Kan der gøres noget?
Problemerne i forbindelse med spærringer kan helt undgås ved at fjerne opstemningerne, samt at genskabe naturlige vandføringsforhold i vandløbene. Hermed genskabes det oprindelige dynamiske vandløb med en naturlig variation i vandføring og vandstand. Det vil også muliggøre genoprettelse af naturlige kildevæld, kær- og moseområder med naturlige dynamiske svingninger i vandstanden. I forbindelse med kvælstoffjernelsesprojekter bør disse søges etableret uden opstemning af vandløbet og uden at der indtages vand fra vandløbet.
I de tilfælde hvor sådan en løsning ikke er mulig bør påvirkningen fra opstemningen og af vandindtaget søges reduceret mest muligt, så det genskaber det naturlige vandløb i størst mulige omfang.
Læs mere i afsnittet om Fjernelse af spærringer i vandløb
Opstemningen af vandløb (til venstre i billedet) og vandindvinding medfører store ændringer i vandløbets fysiske og biologiske forhold dels på den opstemmede strækning og dels på strækningen der mangler vand (til højre i billedet). Hertil påvirkes faunaens vandring også.