Truslen fra olie kommer primært fra uheld med store olietankere / tankskibe, men lokale virksomheders olietanke og tankbiler indeholder også rigeligt med olie til at kunne forurene store områder. Større motorbåde og mindre transportskibe, som coastere, kan ligeledes indeholde betydelige mængder af både brændstof til eget brug og for eksempel smøreolie.
Olien kan være tynd, som dieselolie, og spreder sig derfor hurtigt over meget store arealer. En stor del af denne olie vil hurtigt fordampe. Men olie kan også være en tyk og tjæreagtig olie, som flyder i store klumper eller plamager på eller lige under vandoverfladen.
Den tykke olie spredes langsommere, men er til gengæld svær at opsamle, da den er meget klæbrig og klistrer fast på alt hvad den kommer i kontakt med. Den tykke olie vil i mange tilfælde samle sig i klumper som kan dækkes af sand eller jord og dermed "nedgraves". På denne måde kan olie påvirke området i lang tid efter forureningen er sket.
Hvordan påvirker olieforurening naturtyper og arter
Olien kan være akut giftig for dyr og planter. Desuden kan den medvirke til svækkelse af dyrs beskyttelse mod vand og kulde, som det f.eks. er tilfældet, når fugle får olie på fjerdragten. Dette fører ofte til døden, da fjerenes vandskyende og isolerende effekt ødelægges af olien.
Olieforurening er således den hyppigste dødsårsag for havfugle. En optælling i 2005 viste, at ca. 40 % af døde ilanddrevne fugle på Jyllands vestkyst havde olie i deres fjerdragt, på Kattegatkysterne ca. 93 %.
Olien kan desuden bidrage med næring og kulstof til næringsfattige områder. Næringsberigelse kan føre til ændring af vegetationen og dermed ødelæggelse af næringsfattig natur.
Endelig kan olien indeholde en lang række af miljøfremmede stoffer. Indhold og giftighed af olien er meget forskellig alt efter hvilken type olie, det er, og hvor olien kommer fra. Kontakt Beredskabsstyrelsen.
Kan der gøres noget?
Se afsnittet Minimere risikoen for olieforurening