Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
 
 
Emner



Kystsikring og inddigning

Diger og anden kystsikring hindrer havets påvirkning af kysten. Bølgeslag og skiftende vandstand leverer en naturlig dynamik i form af oversvømmelser, erodering, aflejring og sortering af sand og sten. Forskellige kystnaturtyper er afhængige af denne dynamik, og de forsvinder eller forringes derfor, hvor der er kystsikring.

Det er de lokale strømforhold langs kysten, der afgør om kysten borteroderes eller om der aflejres nyt forland. Der, hvor havet eroderer kysten, dannes en skrænt. For at forhindre udskridning af bebyggelse, veje eller landbrugsjord, findes mange steder kystsikring i form af høfder, bølgebrydere, faskiner, stensætning langs skræntfoden eller lignende.

Ved mange af vores kyster er der bygget diger for at beskytte mod oversvømmelse ved højvande og stormflod eller som led i egentlig landvinding. Indtil omkring 1960 er der således gennemført en del landvindingsprojekter, hvor lavvandede bugter, vige og fjorde er blevet tørlagte.

Påvirkning
Plantesamfundet på klitter og kystskrænter består af pionerarter, som er tilpasset og dermed afhængig af den konstante forstyrrelse, den gradvise erodering af skrænten giver. Ved kystsikring standses eller hæmmes påvirkningen af skrænten, som med tiden bliver stabiliseret med en mindre stejl hældning og en tæt vegetation af mindre forstyrrelsestolerante, men konkurrencedygtige arter. Også en del insekter har de aktive erosionsskrænter som levested, da skræntens hældning og vegetationsløse flader skaber et særligt varmt mikroklima.

Ved aflejringskyster findes strandenge, der er saltpåvirkede engarealer. En upåvirket strandeng har en karakteristisk struktur med vegetationsløse lavninger (saltpander) og render, såkaldte loer. Vandet strømmer frem og tilbage i loerne ved skiftende høj- og lavvande, og saltvandet kan således nå langt ind på engen. Hvis periodevis oversvømmelse med havvand hindres med et dige, forsvinder først losystemet og siden hen de salttålende plantearter. Engen bliver gradvis fersk og ofte tør.

Kan der gøres noget?
Læs afsnittet om Fri landskabsdynamik



Udvælg og se områder på kort

Vand- og naturplaner  - Miljøcentrene
Til toppen