Hvorfor afgræsse naturområder?
Hvis de lysåbne, græsningsbetingede naturtyper som heder, overdrev og enge skal opretholdes, kræver det løbende drift i form af ikke mindst afgræsning eller høslæt og evt. rydning af vedplanteopvækst. Overlades de til sig selv uden drift, vil de gro til i høje urter og græsser og langsomt springe i skov. Dette er en naturlig proces, men hvis det får lov at ske, vil et meget stort antal arter forsvinde, da de har tilpasset sig et landskab, der er blevet afgræsset gennem årtusinder. Selv i stenalderen, hvor landet var dækket af skov, mener man nu, at store græssende dyr som urokse, elg og bison har sørget for lysninger, hvor en lavtvoksende og lyskrævende vegetation har kunnet udvikle sig.
I nutidens intensive landbrug er det imidlertid ikke længere økonomisk rentabelt at have dyr til at afgræsse de mere næringsfattige naturområder, og dyrene er ved at forsvinde fra landskabet med massiv tilgroning til følge. Det er derfor nødvendigt at igangsætte græsningspleje for at bevare mange af de lysåbne naturtyper.
Ensforming rørsump med Tagrør på den ugræssede del og artsrigt kær med orkideer på den græssede del.
Hvilke dyr skal man vælge?
Generelt kan man sige, at meget forædlede husdyrracer som malkekvæg og rideheste er mindre egnede til naturpleje end de mere "primitive" racer som skotsk højlandskvæg, gotlandske pelsfår, islandske heste m.fl. Sidstnævnte er i stand til at leve af mere groft og næringsfattigt plantemateriale som lyng og krat, da de har en større vomkapacitet end de mere forædlede racer. Får og heste er ofte mere selektive i deres fødevalg end kreaturer, de kan f.eks. få smag for orkidéer, og de kan bide vegetationen helt ned til jordoverfladen. Kreaturer er mere nænsomme og er desuden i stand til at afgræsse meget fugtige områder. Geder foretrækker at æde vedplanter, og kan være egnede til specielle kratrydningsopgaver.
Hvordan kommer man i gang?
Græsningen kan organiseres på mange forskellige måder. Det er en fordel med store indhegninger, da dyrene så har mulighed for at bevæge sig rundt på arealet og bidrage til frøspredningen. Der kan indgås en græsningsaftale med en privat dyreholder, der så står for tilsyn og pasning af dyrene. Det er også muligt at etablere forskellige former for græsningsfællesskaber, f.eks. hvor et antal dyreholdere går sammen om at afgræsse et stort naturområde. Endelig kan der etableres kogræsserlaug, hvor en samling private går sammen om indkøb og pasning af dyr, der siden slagtes og aftages af medlemmerne.
Græsning af søbred der er under tilgroning med dunhammer