Krat-tilgroningen kan standses ved at genoptage eller øge græsningen. Specielt er nøjsomme græssere med stor evne til at omsætte meget groft plantemateriale velegnede. Der er specielt gode erfaringer med kvægracer som angus, galloway og skotsk højland, med islandske heste, gutefår og geder. Ekstensiv vintergræsning uden tilskudsfodring er effektiv til at bremse tilgroning. Kombination af forskellige dyr - f.eks. samgræsning med kreaturer og geder - har ligeledes god effekt, idet de spiser noget forskelligt og dermed supplerer hinanden i den naturplejende græsning.
Græsningen kan med jævne mellemrum suppleres med manuel eller maskinel rydning, og hvis krat-tilgroningen er blevet massiv, kan der foretages mere omfattende rydning. Det er væsentligt, at så meget som muligt af det ryddede materiale fjernes fra arealet for at undgå skygning og for at nedbringe næringsstofmængden. Især hvis rydningen foretages ved knusning/flisning bør materialet opsamles og fjernes.
Rydning bør altid følges op med græsning (eller høslæt), hvorved rodskud udsultes.
På overdrev er det en god ide at efterlade øer af krat og f.eks. spredte bestande af Tjørn og vilde roser, da det er levested for en del af overdrevets dyreliv som f.eks. tornskade, gulspurv, tornirisk og en del insektarter. Krat på overdrev er i øvrigt også i sig selv en beskyttet naturtype.
Mange naturarealer anvendes til jagt. Undersøgelser viser, at hegning, ekstensiv græsning og rydning af størstedelen af krat ikke har negativ indflydelse på jagtudbyttet.
Nogle specielle typer af sammenhængende krat er sjældne og skal beskyttes. Det gælder f.eks. Egekrat, enebærkrat og krat af havtorn i klitter.
Ved beslutning om at rydde krat i større skala skal der foretages et prioriteret valg mellem vildhed med naturlig tilgroning mod skov og driftsafhængig, lysåben natur. Der er næppe, med den nuværende husdyr-tæthed, græssende dyr og ressourcer nok til at holde al lysåben natur ved ekstensiv græsning. Det er derfor væsentligt, at græsninge primært sikres fastholdt og genindført på de arealer, hvor den lysåbne naturs artsrigdom stadig er høj.