Områdebeskrivelse
Læsø syd er et fint eksempel på landhævningsstrandenge, der har udviklet sig i takt med landhævningens start for 7-8000 år siden. I lang tid var der 4 øer eller holme, men pga. landhævningen er de 3 første Færøn, Langerøn og Kringelrøn vokset sammen. Hornfiskrøn i syd er stadig. Disse rønner udgør i dag de vidtstrakte strandenge Rønnerne. Landhævningen sker stadig, 5 mm om året på Læsø, så med tiden vil der dannes nye rønner og gamle vil vokse sammen. De Gule Engmyrers tuer præger store områder og er med til at skabe variation og derved øget diversitet. De højere liggende dele af strandengene har med tiden udviklet sig til en mosaik af fugtig og tør hede. 
Overdrev på Hornfiskrøn
Vigtigste naturværdier
I området findes naturtyper som i kraft af deres kontinuitet i tid og rum og deres naturkvalitet generelt er af national betydning. Områdets vigtigste naturtyper er de store sammenhængende forekomster af strandenge og heder. Endvidere indgår værdifulde forekomster af klithede og grå klit. Området er en af de to vigtigste lokaliteter i landet for Havterne og Dværgterne. Bestand af Stenvender er endvidere landets største. Samtidig er det vidstrakte lavvandede havområdet syd for Læsø et vigtigt overvintringsområde for havdykænder. Forår og efterår er strandengene desuden en betydningsfuld rasteplads for vadefugle. Trusler mod områdets naturværdier
Næringsstofbelastning med luftbåren kvælstof vurderes at være årsag til belastning over tålegrænsen for de mest kvælstoffølsomme naturtyper som klitarealer, heder og overdrev.
Udledninger af næringssalte til Kattegat har bl.a. givet problemer med iltsvind. Tilgroning med primært nåletræer udgør på langt sigt en markant trussel mod opretholdelse af de lysåbne ugræssede klitnaturtyperne herunder klitheden. I klitlavningerne er tilgroning med pil og tagrør et problem. Ikke hjemmehørende arter: Rynket Rose forekommer på over 50 % af de kortlagte strandenge. Rynket Rose ses endvidere i de yderste klitter og klitheden. Arten vurderes at være en meget alvorlig trussel mod både strandengene og klitnaturtyperne. På klitheden udgør invasive nåletræer og Skovfyr en akut trussel mod den lysåbne naturtype. Vadegræs kan med tiden blive en trussel mod de yderste dele af strandengen. Mink udgør en trussel mod de fugle der har rede på jorden. 
Gul Engmyretuer på Rønnerne invaderet af Rynket Rose
Unaturlige vandstandsforhold på strandengene er en akut trussel. Over 40 % af det kortlagte areal er negativt påvirket af afvanding. Miljøfarlige stoffer kan være en trussel mod raste- og ynglefuglene. Igangværende pleje og genopretning
De fredede områder er omfattet af plejeplaner og der foretages i form af rydning af opvækst og vedligeholdelse af hegn.
Der er i området indgået mange græsningsaftaler (MVJ-aftaler).
|