Områdebeskrivelse
I det nordlige område har Holtum Å sit udspring i Nedergård Skov. Den løber i en markant ådal mod nordvest og er en af landets vandrigeste åer, som indgår som en af de største i Skjern Å-systemet. Begge habitatområder-områder ligger tæt på israndslinien, og den sandede og næringsfattige jordbund er naturgrundlaget for heder, overdrev og store, flotte egekrat. Fremsivende kalkholdigt grundvand fra den underliggende moræne betinger udviklingen af rigkær og kalkrige kildevæld. I det sydlige område udgør en meget stor grundvandstilstrømning starten på landets to største vandløb, nemlig Gudenåen og Skjern Å. Gudenåen løber mod sydøst i en flad dal, og mod nord løber Skjern Å gennem en mere smal, skarpt nedskåret dal og videre gennem Rørbæk Sø, der er formet af smeltevandet som et langstrakt, dybt bassin i dalbunden. De 3 vandløbs udspring udgøres af en mosaik af kilder, småsøer og kærområder. Områderne er meget varierede og rummer artsrige naturområder, bl.a. med artsrig vegetation, insektfauna og forekomst af sjældne svampe- og plantearter. Vigtigste naturværdier
Områderne er udpeget for at beskytte en lang række arter og naturtyper. Hovedparten af de store værdifulde egekrat ved Tinnet Krat, Lindet Krat, Kollemorten Krat og Skovsbøl Krat er domineret af vintereg og er dermed ikke en habitatnaturtype. Andre mindre værdifulde egekrat i området domineres af stilkeg, ofte med høj indblanding af vintereg, og stilkegeskove er en habitatnaturtype. I skovområderne findes endvidere elle- og askeskove, bøgeskove på mor og skovbevoksede tørvemoser. Den lysåbne natur er meget afvekslende: De næringsrige søer er repræsenteret først og fremmest ved Rørbæk Sø, som rummer en række vandaks-arter. Vandløb med vandplanter er repræsenteret ved de 3 åer samt deres tilløb. Spredt ud i hele området findes tørre og våde heder, enekrat på heder, værdifulde sure overdrev, tidvis våd eng samt en del mindre hængesæksarealer kalkholdige kilder, vældområder og brunvandede søer. Bæklampret forekommer i de 3 store vandløb, og stor vandsalamander yngler i små vandhuller i flere delbestande. Herudover findes der veludviklede rigkær med bl.a. maj- og plettet gøgeurt og. Odder er også observeret.
Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Trusler mod områdets naturværdier
Næringsstofbelastning fra luften udgør især en trussel mod forekomsterne af hængesæk. Men også naturforholdene i rigkær, kalkholdige kilder, tør hede, overdrev samt skovene - herunder skovkanterne - er truet af kvælstof fra luften, idet tålegrænserne er markant overskredet for alle arealers vedkommende. Ud over de sure overdrev er kalkoverdrev på udpegningsgrundlaget for det nordlige område, men naturtypen er ikke fundet i området de seneste år. Arealet som tidligere var kendt som voksested for orkideen hvid sækspore, guldblomme og lyng-star har ændret karakter som følge at næringsstofbelastningen, så disse planter ikke længere findes i området. Tilgroning med træer, buske og høje urter er en akut trussel mod områdets store forekomster af heder, kildevæld og rigkær. Dette gælder også i mindre omfang områdets sure overdrev. Der er mange områder, der enten ikke afgræsses/slås, eller hvor det ikke sker i nødvendigt omfang.
Unaturlige vandstandsforhold som følge af grøftning er observeret i tidvis våd eng, hængesæk, kildevæld og rigkær. Andre trusler
Ikke-hjemmehørende arter, som fx gyvel, glansbladet hæg, kæmpe-bjørneklo og ikke mindst selvsåede nåletræer kan på sigt blive en alvorlig trussel mod en lang række af områdets naturtyper og arter. Indvandring af den skyggetålende bøg i egekrat vil på sigt ændre egekrat til bøgeskov. Drift af stilkegekrat mod vinteregekrat vil være en trussel mod stilkegekrattene. Anvendelse af græsningsdrift i egekrat skal undersøges for at sikre, at den er stabil eller stigende.
De små delbestande af stor vandsalamander skønnes at have behov for flere vandhuller for at kunne overleve på længere sigt. Igangværende pleje og genopretning
I det sydlige område findes to fredede områder; Gudenåens kilder med omgivelser og Landskabet omkring Hærvejen og Rørbæk sø, tilsammen ca. 2200 ha. Her har myndighederne foretaget naturpleje i form af f.eks. afbrænding, rydning og afgræsning. For de statsejede arealer er der udarbejdet en forvaltningsplan, og Feldborg Statsskovdistrikt forestår naturpleje i overensstemmelse med forvaltningsplanen. Størstedelen af de statsejede, kortlagte skovnaturtypearealer omkring Kilderne er udlagt som urørt skov, stævningsskov eller arealer med plukhugstdrift. I private egekrat er der indgået egekrataftaler. Gudenåen er på de øverste par km blevet genslynget for få år siden. En stor del af statens ejendom er medtaget i et EU-medfinansieret LIFE projekt, hvis formål er at forbedre eksisterende overdrev samt øge overdrevsarealet bl.a. ved fældning af nåleskov efterfulgt af græsning. Projektet har understøttet et andet LIFE projekt, som har til formål at forbedre levestederne for stor vandsalamander. Der er nygravet/restaureret 4 vandhuller som demonstration for projektets finske og estiske partnere. En del af de lysåbne naturtyper afgræsses allerede i dag. Der er i de 2 områder indgået henholdsvis 10 og knap 60 græsningsaftaler (MVJ-aftaler). |