|
Områdebeskrivelse
Habitatområdet består af en stor lavvandet brakvandsfjord, Ringkøbing Fjord, omgivet af bl.a. meget store strandengsarealer især ved Værnengene og Tipperne, der danner en halvø ud i den sydlige ende af fjorden. Her er landskabet fladt med talrige småsøer og enge, der er gennemskåret af render og grøfter. På den østlige side af Tipperne findes lavvandede vader. Ved halvøens rod findes klitpartierne Store og Lille Mjøl samt Bjålum. I den østlige del af Ringkøbing Fjord ligger den ofte oversvømmede ø, Klægbanken, der er bevokset med tagrør, samt strandsump- og strandengsplanter. På fjordens østside har Skjern Å sit udløb. Fjorden har forbindelse til Vesterhavet gennem slusen ved Hvide Sande. I habitatområdets sydvestlige ende forekommer klitarealer helt ud til Vesterhavet.
Vigtigste naturværdier
Området er udpeget for at beskytte en række forskellige naturtyper og arter.
Området er karakteriseret af den store lavvandede brakvandsfjord og de tilhørende strandengsarealer, hvoraf nogle er græssede af kreaturere og andre ligger som urørt rørskov. På vestsiden af fjorden ligger rækken af klitter som afgrænser fjorden fra Vesterhavet. Her findes en flot mosaik af grøn og grå klit blandet med klithede og fugtige klitlavninger.
En række dyr og planter er knyttet til fjorden. Således lever både Flod- og Havlampret, samt Maj- og Stavsild i fjorden. Odderen er også at finde flere steder i tilknytning til fjorden og planten Vandranke findes i to kanaler, som løber ud i den sydlige ende af fjorden.
Fjorden udgør et vigtigt yngle- og rasteområde for en lang række fugle. Fuglene er knyttet til fjorden på forskellig vis. Rørdrum og Skestork yngler i rørskovsområderne og Ternerne yngler på strandene og de lave øer i fjorden. Svaner, gæs og ænder bruger fjorden som rasteområde i træksæsonen. Det samme gør en række af rovfuglene, dog med undtagelse af Rørhøg og Mosehornugle som yngler i områderne langs fjorden. På de græssede strandenge finder man en række vadefugle, som bruger området som både yngle- og rasteområde.
 |
| Strandeng ved Ringkøbing Fjord |
Trusler mod områdets naturværdier
Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af økologiske forhold (struktur) og artssammensætning.
Næringsstofbelastning fra luften udgør især en trussel for klitlavningerne og rigkærene, idet de har en lav tålegrænse, som er overskredet.
Det er blevet vurderet at bevaringsstatus for fjorden er ugunstig. Årsagen er, at de stigende tilførsler af næringssalte førte til, at fjorden kollapsede i 1970’erne og stadig er ude af økologisk balance.
Som følge af fjordens kollaps i 1970’erne forsvandt store dele af bundvegetationen i fjorden og dermed fødegrundlaget for langt de fleste af fuglene på udpegningsgrundlaget. I takt med at miljøtilstanden i fjorden bedres, vender fuglene tilbage, men der er endnu langt til de fugleantal, der blev registreret inden fjordens kollaps.
Der er gjort flere tiltag for at ændre fjordens tilstand, men på trods af ændret saltholdighed og reduktioner i udledninger af næringssalte, bør næringssaltniveauet falde endnu mere, så der igen kan etableres et naturligt niveau af bundvegetation.
Tilgroning med træer og buske udgør en trussel på klitlavningerne, rigkærene, strandengene og den grå klit. Hvis ikke pleje af naturtyperne opretholdes, risikerer man, at områderne udvikler sig til skovbevoksede arealer.
Unaturlige vandstandsforhold som følge af grøftning eller dræning er konstateret i flere af de fugtige klitlavninger og rigkærene.
Andre trusler: Ikke-hjemmehørende arter som Rynket Rose, Bjerg-fyr og mosset Stjerne-bredribbe er en trussel for klitnaturtyperne langs kysten og på Bjålum klit. Der er konstateret tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer i for høje koncentrationer i Ringkøbing fjord.
Igangværende pleje og genopretning
Tipperne afgræsses af ca. 500 kvier fra midt/sidst i maj til sidst i september. Arealerne slås ca. hvert 4. år i rotation. I området er der indgået adskillige græsningsaftaler (MVJ-ordningen).
|