Områdebeskrivelse
Skjern Å ligger i en ca. 8 km bred ådal, som blev dannet efter sidste istid af smeltevand fra den østlige isbræ. Åen er Danmarks vandrigeste vandløb og afvander 11 % af Jylland. Den udspringer nord for Vejle og løber mod vest og udmunder med delta i Ringkøbing Fjord. Langs åen findes arealer med overdrevs-, hede- og rigkærsvegetation Skjern Å er et område af stor betydning på grund af forekomsten af den nationalt sjældne og globalt truede planteart vandranke, og Skjern Å-laksen der er den sidste rest af den population der stammer fra istiden, samt forekomsten af Odder og Grøn Kølleguldsmed. Vigtigste naturværdier
Området er udpeget for at beskytte en række forskellige naturtyper og arter. Området er præget af Skjern Å, som strækker sig fra Arnborg i øst til udløbet i Ringkøbing fjord i vest. I den østlige del af strækningen er vandløbet naturligt slynget, mens det i den vestlige del er præget af det store naturgenopretningsprojekt, der blev gennemført i 1999-2002. Vandløbet er et typisk vandløb med vandplanter og er levested for Laks, Hav-, Flod- og Bæklampret. Desuden findes der i hele vandløbets hovedløb en fin bestand af guldsmeden Grøn Kølleguldsmed og spredt i området findes den sjældne plante vandranke. Odderen kan man finde langs hele vandløbet. På de stejle skrænter langs vandløbet findes nogle fine forekomster af surt overdrev og tør hede. I de fugtige lavninger findes der rigkær samt elle- og askeskov. Trusler mod områdets naturværdier
Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Næringsstofbelastning fra luften udgør især en trussel for de sure overdrev og de tørre heder idet de har en lav tålegrænse som er overskredet. Tilgroning med træer og buske udgør en trussel på overdrevene, hederne og rigkærene. Hvis ikke pleje i form af græsning og rydning af naturtyperne opretholdes risikerer man at områderne udvikler sig til skovbevoksede arealer. På trods af at der på mange arealer er etableret græsning, så er der et generelt behov for mere afgræsning af overdrevs- og engarealer, herunder rigkærene, langs vandløbet. Andre trusler: Ikke-hjemmehørende arter som gyvel, glansbladet hæg, sitka-gran og bjerg-fyr er en trussel for overdrevene, hederne og rigkærene. Vandranke antages generelt at være en konkurrencesvag art, der kun vokser, hvor miljøet har lave næringsstofkoncentrationer, eller hvor der er forstyrrelser, fordi stress og forstyrrelser mindsker konkurrencen. Hvor arten forekommer på steder uden vedligeholdelse, vurderes den derfor at være truet. Reelle trusler for laksen vurderes at være manglende passage i vandløbene samt prædation fra skarv og fiskeri i Ringkøbing Fjord. Igangværende pleje og genopretning
En stor del af engene i Skjern ådalen er afgræssede, og har været det fra før 1994. Engene græsses primært af kreaturer, men også får og heste. Der tages høslet på dele af arealet. Der følges op med afpudsning af Lysesiv, tidsler og trævækst. Rørskovsområdet ved vandløbets udløb plejes ved rørhøst og hederne plejes ved nedskæring af trævækst og afbrænding af gammel lyng. I området er der indgået adskillige græsningsaftaler (MVJ-ordningen). For at sikre laksens overlevelse på dens vandring til og fra gydeområderne i Skjern Å-systemet er der indført et totalt fangstforbud i Ringkøbing Fjord. Lystfiskeriet i Skjern Å-systemet er reguleret ad frivillighedens vej, idet Skjern Å Sammenslutningens medlemmer har indført en kvote på én hjemtagen fisk pr. lystfisker pr. år. Vandranken trives ved en relativt hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, hvorfor grøden i Sydlige Parallelkanal skæres 2-4 gange årligt. På de øvrige vandrankelokaliteter foretages der ingen vedligeholdelse eller pleje.  | | Udsigt over den genoprettede del af Skjern å ved Lønborg Borgbanke |
|