Silkeborg Sønderskov med udsigt over Slåen Sø.
Områdebeskrivelse
Habitatområdet ligger som en mindre del af det skovdominerede søhøjland syd og øst for Silkeborg. Det stærkt kuperede landskab er formet af store erosionsdale, som har skåret sig ned i den oprindelige moræneflade. I bunden af dalene har isen efterladt store bassiner, der nu er opfyldt af søer og af Gudenåen.
Silkeborgskovene er en del af Danmarks største sammenhængende skovområde og er naturligt delt i Nordskoven, Vesterskoven, Østerskoven og Sønderskoven.
Vigtigste naturværdier
I kraft af sit naturgrundlag og sin størrelse har hele skovområdet et meget stort naturpotentiale. Nordskoven, Vesterskoven og Østerskoven bærer præg af tidligere tiders intensive skovbrugsdrift, mens Sønderskoven er meget afvekslende og præget af store områder med gammel løvskov. I Nordskoven ligger Hårup Sande, hvor flyvesand med lave klitter har overlejret den mere næringsrige jordbund. Området er meget næringsfattigt og indeholder nu en lysåben fyrreskov og mindre hedeområder med en artsrig svampeflora og en skovbund med lyng og laver. Søerne, hvoraf de største er Julsø, Borre Sø, Brassø og Silkeborg Langsø, udgør ca. 1/6 af habitatområdets areal. De kilde- og regnvandsfødte søer som Almind Sø og den op til 12 m dybe Slåensø er artsrige og har et alsidigt naturindhold. I nordenden af Østerskoven findes 3 rene, brunvandede søer, Uglsø og Mørksø og Avnsø med omgivende artsrig mosenatur. Den lysåbne natur udgør kun en meget lille del af området. I dalen mellem Vesterskoven og Rustrup Skov ligger Jenskær, et artsrigt og spændende kærområde. Både skov- og søområderne har stor rekreativ værdi og udnyttes ret intensivt til skovture og sejlads. Trusler mod områdets naturværdier
Næringsstofbelastning. Flere af naturtyperne på udpegningsgrundlaget er følsomme overfor kvælstofpåvirkning, og tålegrænserne vurderes at være overskredet for tør hede, hængesæk, rigkær og skovbryn og overgangszoner i skoven. Der er derfor risiko for, at naturindholdet er påvirket negativt af kvælstofbelastning.
I otte af søerne i Natura 2000 området er naturtilstanden ikke tilfredsstillende som følge af næringsstofbelastning, der har påvirket det naturlige dyre- og planteliv i søerne, så målsætningerne ikke er opfyldt. Tilførsel af næringsstoffer har bevirket, at der i søerne er en intern belastning med fosfor om sommeren, som resulterer i vækst af planktonalger, der gør vandet uklart og medvirker til, at undervandsplanterne bliver skygget så meget, at de reduceres eller helt forsvinder. De otte søer forventes ikke at ville kunne opfylde miljømålene i 2015 som beskrevet i Århus Amts basisanalyse II for overfladevand.
Tilgroning. I de lysåbne hængesække foregår en naturlig proces hvor træarter indvandrer og etablerer skovbevoksede tørvemoser. Der er behov for en afvejning af hvilken naturtype man ønsker, at arealerne skal udvikle sig til. På rigkærsarealet i Jenskær er der er et akut behov for pleje i form af græsning/høslet for at sikre en gunstig bevaringsstatus på længere sigt.
Ikke hjemmehørende arter. Der er forekomst af bjerg-fyr på hedearealet ved Hårup Sande på to af områdets hængesække. Gunstig udvikling på længere sigt er her afhængig af en effektiv bekæmpelse af bjerg-fyr.
Invasive nåletræarter vurderes at udgøre en aktuel og meget væsentlig trussel mod alle skovnaturtyper i habitatområdet. Andre trusler. Det skal undersøges om ophør med gamle driftsformer som fx stævningsdrift af elle- og askeskove udgør en trussel mod skovtyperne og de strukturer der er knyttet til disse gamle driftsformer.
Jordbearbejdning er konstateret mange steder i området og udgør en trussel. Den fremtidige sikring af skovtypen bøgeskov på morbund kræver en undersøgelse af, om jordbearbejdning hér er acceptabelt for at sikre den næste generation af bøgeskoven. Igangværende pleje og genopretning
Langt størstedelen af habitatområdet ejes af staten og hører under Silkeborg Statsskovdistrikt, som har udarbejdet en relativ ny driftsplan (2000-2015), som indeholder generelle retningslinier for behandlingen af de enkelte arealer. Planen kan studeres på distriktets hjemmeside. Langt størstedelen af habitatområdets skovnatur er udlagt som urørt skov, naturskov, stævningsskov, græsningsskov eller arealer med plukhugstdrift.
Lysåben bøgeskov på muldbund i Silkeborg Sønderskov
|