Alrø - strandeng med græssende kreaturer.
Områdebeskrivelse
Horsens Fjord er et karakteristisk østjysk fjordlandskab med fligede morænekyster og lavt vand. I fjorden ligger de lave øer Vorsø, Alrø og Hjarnø. Alrø og Hjarnø er domineret af intensivt landbrug. På den fredede Vorsø er landbrugsdrift ophørt for over 50 år siden, og øen henligger som urørt tilgroningsskov. Ud for fjorden findes et stort relativt lavvandet havområde, der indeholder flere rev og holme, bl.a. Hov Røn, Søby Rev, Svanegrund og Møllegrund. Mod sydøst i området ligger den flade ø Endelave, hvis nordspids, Øvre, er fredet. Vigtigste naturværdier
Området er udpeget for at beskytte en lang række arter og naturtyper og indeholder enestående naturværdier med mange sjældne arter og naturtyper. Fjorden og havet ud for er lavvandet med en del materialevandring, hvilket giver et dynamisk landskab. Nogle steder eroderer kystskrænterne, mens der andre steder dannes forland med strandvolde og kystlaguner. Mellem Endelave og Tunø opbygges lave sandgrunde, der blottes ved ebbe. Tidevandsskiftet og vinden blotlægger vadeflader, der er nogle af de største i Østdanmark. Desuden findes der store, veludviklede stenrev ved Søby og ved Endelave. På land findes der på alle områdets øer samt på nordsiden af Horsens Fjord og mellem Hov og Gylling Næs store veludviklede strandenge, der de fleste steder har fået lov at udvikle sig naturligt uden kystsikring og afvanding. Flere steder er der forekomst af gul engmyre, som indikerer lang tids uforstyrret græsningsdrift. På Endelave findes endvidere hede, overdrev og rigkær. Vorsø rummer en af landets største skarvkolonier, og her geninvandrede skarven i 1944 efter 80 års udryddelse i Danmark. Herudover findes en række kyst- og havlevende fugle i området. Havterne har en stor og stabil yngleforekomst i området, og splitterne er for nylig genindvandret til området. Der er også pæne ynglebestande af klyde og ederfugl. Af rastende trækfugle forekommer lille kobbersneppe, hjejle, hvinand, fløjlsand, bjergand og stor skallesluger. Bestanden af spættet sæl er i fremgang på de to levesteder i Natura 2000-området, nemlig Svanegrunden og Møllegrunden. Derimod yngler gråsæl ikke i området. Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Trusler mod områdets naturværdier
Næringsstofbelastning Kvælstofbelastning fra luften udgør en trussel mod en del af heden og overdrevene på Endelave. Flere af de øvrige naturtyper fx skovtyperne er negativt påvirket af den luftbårne kvælstof. Alle marine naturtyper er truet af næringsstofbelastning, primært udvaskning fra dyrket landbrugsjord. Tilgroning af træer, buske og høje urter er især et problem for heder og rigkær, men også en mindre del af strandengene ligger hen uden drift. Tilgroningen er en trussel mod den lavtvoksende og lyskrævende vegetation, der er karakteristisk for de lysåbne naturtyper. Invasive arter
Mange strandvoldssystemer er under voldsom tilgroning med rynket rose, som udkonkurrerer den naturlige, lave urtevegetation. På Endelaves nordspids, Øvre, er tilgroning med bjerg-fyr et problem, og lokalt er den invasive mosart stjerne-bredribbe meget dominerende. I Horsens Fjord er vadegræs en trussel mod vader og strandenge, bl.a. forringes vadefuglenes fødesøgningsmuligheder. I de marine områder forekommer de invasive muslingearter Mya arenaria og amerikansk knivmusling samt de invasive makroalger Dasya baillouviana og rødalge. Rødalge er i løbet af de sidste tre år blevet meget talrig i Horsens Fjord. Forstyrrelse m.v.
Ynglefuglene er følsomme over for forstyrrelser i perioden 1. april - 15. juli, ynglende sæler helt frem til 1. oktober. Skydeaktiviteterne fra to skydebaner ved kysten med skudretning mod Søby Rev kan have negativ effekt på områdets yngle- og trækfugle, og sejlads med havkajak og mindre både kan være en trussel i det omfang, der fortages landgang på de små øer og rev.
Ræv og mink samt større mågearter kan være en alvorlig trussel mod ynglesucces.
Aktiv skovdrift i skovene bevirker at en høj andel af skovarealerne bærer præg af jordbearbejdning eller spor efter kørsel og at de hydrologiske forhold er mindre naturlige. Modsatrettede interesser
I ege-blandskovene er indvandring af skyggetræarter som bøg, ær og skovelm ret omfattende. Indvandringen kræver en stillingtagen til hvilken udvikling man ønske for ege-blandskovene.
Trusler og deres konsekvenser. Igangværende pleje og genopretning
På Endelaves nordspids, Øvre, foretages der rydning af bjerg-fyr og efterfølgende fåreafgræsning for at øge arealet med lav, lysåben vegetation på hede og strandvolde. Desuden ryddes og afgræsses kerneområder for en isoleret bestand af springfrø på Endelave. Der er etableret skrab på strandenge på Endelave og Hjarnø for at redde strandtudse -bestandene fra at uddø. Dette arbejde fortsættes I forbindelse med et EU-støttet LIFE Nature-projekt for kystlaguner, ligesom projektet skal fremme afgræsningen af strandengene de to steder. I fredningen Amstrup Enge er der indgået aftale om græsningspleje, og der er indgået MVJ-aftaler på strandenge for at sikre lysåbne forhold. I Vorsø Naturreservat er der jagtforbud omkring Vorsø og færdselsforbud hele året til Vorsø og småholme. I Lerdrup Vig Vildtreservat er der ved Alrø Polder forbud mod færdsel i fuglenes yngletid og forbud mod jagt på vandfugle. I Endelave vildtreservat er der jagtforbud på et ca. 190 ha stort lavvandsområde. Både Møllegrund og Svanegrund er udlagt som sælreservater med adgangsforbud i sælernes yngleperiode. 
Strandtusindgylden
|