Ansø Enge. Rigkær og kilder.
Områdebeskrivelse
Området ligger ved israndslinien fra sidste istid. Mod nord og vest er landskabet domineret af smeltevandssletter, mens det mod øst består af kraftigt kuperet morænelandskab og tunneldale. Området er hovedsageligt skovbevokset, idet knap ? af arealet er dækket med skov eller plantage. Især i den sydlige del er meget store arealer tilplantet med nåletræsplantager som Skærbæk, Snabegård og Kongsø Plantager. Palsgård Skov rummer både løv- og nåletræsskov. I den østlige del ligger Velling skov, der indeholder partier med naturskov. I slettelandskabet findes de store markante hede- og indlandsklitområder Kolpendal, Sepstrup Sande og Vrads Sande i den nordlige del og Kongsø Hede længere mod syd. I landskabet forekommer mange lavninger med hængesæk af tørvemosser, og særligt i Palsgård Skov findes flere forekomster af højmose. I udstrakte væld- og kærområder i den nordlige del, særligt i Ansø Enge, udspringer en række mindre vandløb, der samles og bliver til Salten Å. I den sydlige del findes flere større søer, heraf mange klarvandede, kalk- og næringsfattig søer (lobeliesøer), bl.a. Hampen Sø og de fredede Tingdalsøer ved Kongsø Hede. I den sydøstlige del af området strækker sig et kuperet ådalslandskab med vandløb og næringsrige søer. I tilknytning til ådalssystemet findes arealer med surt overdrev, rigkær og hængesæk. Vigtigste naturværdier
Området er udpeget for at beskytte en lang række arter og naturtyper, og indeholder enestående naturværdier med mange sjældne arter og naturtyper. 
Klokkelyng
Forskellige typer af hede er med over 500 ha langt den mest udbredte naturtype i området, heraf er der over 400 ha tør hede, næsten 100 ha fugtig hede samt indlandsklitter og enekrat. Hedelærke og rødrygget tornskade yngler på heder og overdrev. Det store areal (140 ha) med kalk- og næringsfattige søer (lobeliesøer) er af national eller international betydning, da der er tale om en naturtype, der er meget sårbar overfor næringsstofbelastning, og som derfor er blevet sjælden. Blandt skovene har særligt den udbredte forekomst af bøgeskov på morbund i Velling Skov enestående værdi i kraft af sin lange kontinuitet. Områdets skove indeholder ynglelokaliteter for hvepsevåge, sortspætte og stor hornugle, hvoraf de to sidstnævnte er under indvandring. I habitatområdet findes en række søer og fugtige områder med hængesæk og tørvemoser. Særligt i den sydlige del af habitatområdet er der forekomster med højmose, heraf flere skovbevoksede. Også den meget store forekomst af kilder og rigkær i Ansø Enge er af national betydning. Langt de fleste vandløb i området løber i udyrkede omgivelser og har generelt en god vandkvalitet. Skærbæk regnes således som et af de mest uforurenede vandløb i Danmark med forekomst af flere sjældne arter af smådyr, blandt andet bæklampret. Langs vandløbene yngler en lille, men stabil bestand af isfugl, og odder er indvandret til området. Området har i det hele taget meget stor naturværdi, og flere af naturtyperne er meget velbevarede med artsrig vegetation og sjældne arter. 
Den insektædende liden soldug
Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Trusler mod områdets naturværdier
Kvælstofbelastning fra luften udgør især en trussel mod højmoser, hængesække, tørvelavninger samt de store forekomster af heder og indlandsklitter, der alle er særligt følsomme overfor luftbåren forurening med kvælstof. Tålegrænsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende. Dette gælder også for områdets rigkær, kildevæld, enebærkrat og skovbryn. Fosforbelastning fra spildevand og landbrugsjord er en trussel mod søerne i området, men lobeliesøer og brunvandede søer er også truet af luftbåren kvælstofforurening. Tilgroning af træer, buske og høje urter er en akut trussel mod områdets store forekomster af hede, indlandsklit, kildevæld og rigkær. På hederne udgør tilgroning med invasive nåletræsarter en væsentlig del af problemet. På lang sigt vil fuglearterne rødrygget tornskade og hedelærke være truet af tilgroning, fordi egnede levesteder gror til. Der er udbredt mangel på drift eller pleje på disse naturtyper, og det er registreret at hele 80 % af arealet med kortlagte naturtyper har behov for pleje. Unaturlige vandstandsforhold som følge af dræning og grøftning udgør især en trussel mod højmoserne, og i mindre grad mod de våde heder i området. Andre trusler
Ikke-hjemmehørende arter som fx gyvel og nåletræer kan på sigt blive en trussel mod en række af områdets naturtyper og arter. Jordbearbejdning udgør en trussel mod delarealer med bøgeskov, ligesom opretholdelse af naturvenlige driftsformer i skov skal sikre de særlige naturværdier, der er knyttet hertil. Igangværende pleje og genopretning
Området indeholder flere fredede og statsejede arealer, hvor der er en række igangværende plejetiltag. Det drejer sig om rydning af arealer for nåletræ og gyvel, igangsætning af kreatur- og fåregræsning, afslåning af lyng og konvertering af nåletræsplantage til løvtræ. Stort set hele Velling Skov samt dele af Snabegård Skov er omfattet af naturskovstrategien og udlagt til forskellige former for naturnær drift. 4 delarealer på i alt ca. 20 ha er sikret bevaret som egekrat. I Palsgård Skov er der planer om hævning af vandstanden i de to største højmoser. Der er desuden i hele Natura2000-området indgået græsningsaftaler (MVJ-aftaler) på ca. en fjerdedel af arealet med beskyttede naturtyper. |