Udsigt fra Sukkertoppen over Salten Å-dalen
Områdebeskrivelse
Natura 2000-området er en del af det midtjyske søhøjland og rummer noget af Danmarks smukkeste og mest varierede natur. Mossø - Salten Langsø dalstrøget hører til landets mest imponerende og illustrative istidslandskaber med Gudenådalen krydsende vinkelret i nord-sydgående retning. Mossø er Jyllands største sø omgivet af et kuperet landskab med marker, enge og skove. Saltendalen med Salten Ådal og Salten Langsø er en sidegren til Gudenåen og er blandt landets mest uforstyrrede naturområder. Området nord og syd for Salten Langsø er fortrinsvis dækket af skov med mindre arealer med hede, eng og mose samt en række værdifulde småsøer. Vigtigste naturværdier
Området er udpeget for at beskytte en lang række arter og naturtyper. Fem store søer dækker alene knap halvdelen af områdets samlede areal, og omkring Salten Langsø ligger en perlerække af kalk- og næringsfattige småsøer med fin naturtilstand. Fattigkær af typen hængesæk er også velrepræsenteret, og her er den meget sjældne plante blomstersiv for nylig genfundet. 
Hængesæk med kærmysse og smalbladet kæruld
Skove og plantager udgør en vigtig del af området dækkende knap 1/3 af arealet. De fugtige skovnaturtyper er arealmæssigt mest betydende, bl.a. ligger der store sammenhængende partier med skovbevoksede tørvemoser sydvest for Salten Langsø. Derudover er der forekomst af bøgeskov på morbund, egekrat og elle- og askesump langs søer og vandløb. Kombinationen af store søer og skove gør området til et af Danmarks bedste rovfugleterræner. Både havørn og fiskeørn ses regelmæssigt ved Salten Langsø og Mossø, og de forventes at etablere sig som ynglefugle inden for en overskuelig årrække. En af områdets karakterfugle er isfugl, der yngler i stejle vandløbsskrænter ved Salten Langsø og Mossø, hvor arten har sit danske kerneområde. Sortspætte yngler i de højstammede skove med islæt af nåleskov. Sorthalset lappedykker opretholder en vigtig ynglebestand i området, og stor skallesluger findes i vinterperioden i et internationalt betydende antal. Odderen nyder godt af de mange uforstyrrede krat og moser og er registreret langs alle større vandløb og de fleste søer. Bæklampret klarer sig relativt godt på grund af reduceret vandløbsvedligeholdelse og forurening. Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Denne tilstand er truet af de nedenfor nævnte trusler. Trusler mod områdets naturværdier
Næringsstofbelastning fra luften udgør en aktuel trussel mod flere af de næringsfattige naturtyper. Værst ser det ud for hængesæk, men også en betydelig del af heder, sure overdrev, kildevæld og skove er truede af kvælstof fra luften. I flere af områdets søer er naturtilstanden ikke tilfredsstillende som følge af fosforbelastning fra spildevand og dyrkede arealer. Resultatet er voldsom vækst af planktonalger, som giver uklart vand og dermed bortskygning af undervandsvegetationen. Tilgroning med træer og buske er fremskreden på ganske mange af de lysåbne naturtyper i området, og flere steder er der akut behov for rydning af opvækst og etablering af græsningsdrift eller høslet. I stilkege-krattene vil spredning af skyggetålende træarter som bøg med tiden ændre ege-krattet til en bøgedomineret skovtype, hvis successionen ikke standses ved en aktiv indsats.
Ikke-hjemmehørende arter som rød-gran og gyvel er et stort problem på heder og overdrev, og en gunstig udvikling på længere sigt er her afhængig af effektiv bekæmpelse. Invasive nåletræarter samt forstyrrelse af jordbunden udgør endvidere en aktuel trussel mod dele af arealerne med bøgeskov på morbund. Andre trusler
Forsuring må betragtes som en trussel mod næringsfattige søer som Rødesø og Geddesø. Forstyrrelse fra sejlads o.lign. kan være en trussel mod arter som odder, fiskeørn, havørn, stor hornugle, sortspætte og damflagermus. 
Addit Skov, gammel bøgeskov med naturskovskarakter.
|