Udsigt over Gudenådalen, set fra Store Troldhøj i Gjern Bakker
Områdebeskrivelse
Habitatområdet omfatter en strækning på 23 km af Gudenåen og den ånære del af Gudenådalen mellem Silkeborg og Kongensbro - samt den brede, nedre del af Gjern ådal og en stor del af Gjern Bakker. Gudenådalen er specielt i den øvre del af habitatområdet en bred smeltevandsdal med terrasserede dalsider, udformet under forskellige stadier af isens afsmeltning under sidste istid. Gjern Bakker er en udvasket erosionsrest, der ligger fremskudt, afgrænset af Gudenådalen og Gjernådalen med St. Troldhøj som det højeste, markante udsigtspunkt. Den næringsfattige jord i det stærkt kuperede område har tidligere været bevokset med hede og egekrat, der blev afgræsset. I bakkernes dalstrøg og på fladt skrånende afstrømningsflader er der flere steder udviklet våde klokkelyngheder på den sure, næringsfattige, tørverige og våde jordbund. Neden for Gjern Bakker breder Gjern ådal sig ud. Ved udløbet i Gudenå vider åen sig ud til en egentlig sø - Sminge Sø. Flere steder i området er små dødishuller, afsnørede mæandre og opgivne tørvegrave under tilgroning med hængesæk. Vigtigste naturværdier
Området domineres af Gudenåen og det store tilløb Gjern Å. Begge vandløb indeholder vandplanter på stort set hele strækningen. Der er bl.a. fundet: hjertebladet vandaks, kruset vandaks, børstebladet vandaks var. interruptus, glinsende vandaks, langbladet vandaks, hybrid vandranunkel og alm. kildemos. I Gudenåen findes desuden grøn kølleguldsmed. Odderen lever i begge vandløbs-strækninger. 
Odder
Det andet store naturområde er Gjern Bakker og Egedals Mose umiddelbart nord herfor. Her findes skovpartier med egekrat og enkelte hederester med hedelyng og våde hedepartier med klokkelyng. I Egedals Mose findes desuden bernbræk. Trusler mod områdets naturværdier
Næringsberigelse. Alle naturtypernes tålegrænser med hensyn til kvælstof er helt eller delvis overskredet. Der er derfor risiko for, at naturindholdet i specielt de næringsfattige naturområder er negativt påvirket af den forøgede kvælstofpåvirkning fra luften. Tilgroning. På både de tørre og de våde heder i Gjern Bakker er der foretaget rydning af vedplanter, men da græsningsdrift er opgivet på hederne, er der fortsat behov for opfølgende rydning. Begge hedetyper er under tilgroning med græs (bølget bunke og blåtop ), og især på de tørre heder er kronedækket fra vedplanter så stort, at det vurderes at have negativ indflydelse på naturtypen på store dele af det kortlagte areal. I Gudenå-dalen er en stor del af de tidligere græssede eng- og kærarealer nu under tilgroning, fordi græsningen er ophørt. Disse arealer kan indeholde rester af lyskrævende rigkærsnatur, der er afhængig af græsning. Udtørring. På den våde hede har grøftning og afvanding medført negativ indflydelse på naturtypens bevaringsstatus Invasive arter er især et problem i de våde heder og i de tørre heder. Det drejer sig primært om selvsået rødgran og bjergfyr. Igangværende pleje og genopretning
Århus Amt har foretaget plejeindgreb og lavet græsningsaftaler på 2 eng- og overdrevsarealer i Gudenå-dalen og på 2 våde hedearealer i Gjern Bakker. Naturplejen på de våde hedearealer er dog siden opgivet. Der er indgået egekrats-aftaler på ca. 45 ha i Gjern Bakker, hvoraf ca. halvdelen er statsejet. Ege-krattene i området består dog af vintereg, som ikke er indbefattet i Natura2000-naturtyperne. I statsskoven er de fleste arealer desuden udlagt som forskellige former for naturskov. 
Gjern Å - et tilløb til Gudenåen
|