|
Stubbe Sø
Områdebeskrivelse
Stubbe Sø ligger i et sø- og moseterræn nord for Mols Bjerge og er Djurslands største sø. Søen er en del af en fortidig fjord, der ved landhævning er blevet adskilt fra havet. I dag er søen en del af Havmølle Å´s vandsystem, der afvander et morænelandskab bestående af sandjorder.
De tidligere omgivende lyngbakker er i dag tilplantet med store nåletræsbevoksninger. De mest sønære og fugtige arealer - særligt på nordsiden af søen - rummer dog ganske store og fint udviklede ellesumpe. En andel af disse er ikke omfattet af fredskovspligt. På skrænterne omkring Øksenmølle Bæks udløb i Stubbe Sø findes skovnatur med bøg på morbund.
Vigtigste naturværdier
Områdets naturværdier knytter sig især til selve Stubbe Sø, som udgør ca. halvdelen af habitatområdet. Søen har stor betydning som yngle- og især rasteområde for store flokke af gæs, ænder, lappedykkere og skalleslugere. Der ses desuden jævnligt havørn og fiskeørn ved søen.
Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper og Odder.
Der findes en del elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld i området. Af det samlede skovbevoksede areal i området på 258 ha, er 31,3 ha kortlagt som skov-habitatnaturtyper.
Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning.
De væsentligste trusler mod gunstig naturtilstand i området er nævnt neden for.
Trusler mod områdets naturværdier
Næringsstofbelastning. Naturtilstanden i Stubbe Sø er ikke tilfredsstillende som følge af, at søen tidligere er blevet tilført store mængder fosfor fra et dambrug tæt på søen, fra et sommerhusområde og fra spildevand fra spredt liggende ejendomme i oplandet. Alle disse kilder er nu stoppet og algemængden er blevet mindre og sigtdybden bedre.
En del af den tilførte fosfor ligger dog fortsat i søbunden og belaster søens miljø. Særligt i sommerperioden er der derfor et forhøjet fosforniveau i søvandet, og søen opfylder ikke sin B-målsætning, ligesom der er risiko for, at den ikke vil opfylde miljømålet i 2015, som beskrevet i Århus Amts basisanalyse II for overfladevand.
Næringsstoffer udgør ikke generalt en trussel mod vandløbsstrækningerne i området. Dog er afløbet fra Stubbe Sø, Havmølle Å, påvirket af udskyllede alger fra søen. Enkelte af vandløbsstrækningerne i området er beskyggede af rødel eller birk og har som følge heraf ingen eller en meget begrænset vegetation.
Kvælstofbelastning fra luften påvirker flere af naturtyperne i området i negativ retning.
Ophør med gamle driftsformer
Ophør med stævningsdrift af elle- og askeskov udgør en trussel mod strukturer og levesteder, knyttet til disse gamle driftsformer.
Igangværende pleje og genopretning
Hele habitatområdet er fredet bortset fra et mindre skovområde i den nordlige del. Fredningskendelsen giver mulighed for, at der kan udføres naturpleje. På et areal i den sydvestlige del af Natura 2000 området har Århus Amt lavet et forsøg med skovlandbrug. Plejen bestod bl.a. i tynding/rydning i gammel selvgroet fyrreplantage, og der er opsat hegn i forbindelse med etablering af fåregræsning. På et areal ejet af Fugleværnsfonden er der foretaget pleje i form af stævning/tynding i en ellesump. Der er desuden i hele habitatområdet indgået græsningsaftaler (MVJ-aftaler) på ca. en trediedel af arealet med beskyttede naturtyper.
Næringsstoftilførslen til Stubbe Sø er nu nedbragt så meget, at der er forventning om, at naturtilstanden i søen med tiden vil blive bedre - med mindre planktonproduktion og større sigtdybde. Men udsigten til en markant forbedring har dog så lange udsigter, at Århus Amt i perioden 2000 - 2005 har foretaget biomanipulation i søen. For at forbedre sigtdybden og naturtilstanden i søen er der opfisket store mængder skidtfisk (brasen, skalle og hork) og udsat rovfisk (gedder). For mange skidtfisk medvirker til at fastholde en dårlig økologisk tilstand, idet de spiser de smådyr, der ellers skulle "ned-græsse" den forøgede plankton-produktion, Gedderne spiser skidtfiskene og kan dermed bidrage til at bryde den onde cirkel.
Der er opfisket 130 tons skidtfisk og udsat 150.000 stk. geddeyngel.
|