Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
 
 
Emner



46 Anholt og havet nord for


Ørkenen - med mosaik af lavhede og klit

Områdebeskrivelse
Natura 2000-området udgøres af størsteparten af Anholt, som ligger isoleret midt i Kattegat over 40 km fra Jyllands kyst, samt et større havområde nord for øen.

Anholt domineres på land af Ørkenen, som består af klitter. Ørkenen var tidligere dækket af fyrreskov, men overdreven hugst skabte Ørkenen. Samlet set udgør Ørkenen 85 % af landarealet. Enkelte af klitterne er aktive vandreklitter. Klitterne "står" på hævet havbund. Flere steder mellem klitterne kan revlerne fra havbunden ses.

Den østlige del af Anholt er en moræneknold, hvor skrænterne mod nord og syd, Nordbjerg og Sønderbjerg, indgår i Natura 2000-området sammen med det store vådområde Flakket på den nordvestlige del af øen.

Den marine del af området udgør mere end 95 % af områdets areal. Hér er området domineret af sandbund med kun få rev af sten.

Vigtigste naturværdier
Området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper.

På landsiden drejer det sig om en række klittyper. Selvom de ikke kan måle sig med de vestjyske klitter findes her alligevel naturtyper af meget stor værdi - især er lavfloraen meget unik med mange sjældne og forureningsfølsomme arter. På Sønderbjerg og Nordbjerg findes store partier af naturtypen enebær på klit.

Ved Totten, Anholts østspids, er der udlagt et reservat for gråsæl og spættet sæl. Især gråsæl er meget sjælden i Danmark., og nyder her beskyttelse mod forstyrrelser i form af færdsel.

I Ørkenen yngler, som et af de få steder i landet, den meget sjældne fugl markpiber, og i Flakket, som er domineret af tagrør yngler bl.a. flere ternearter. Havet nord for Anholt er udpeget for at beskytte havlevende andefugle som sortand, fløjlsand og ederfugl.

På det marine område er der store områder med sandbanker, men på grund af beliggenheden midt ude i Kattegat er det svært for ålegræs og tang at få rodfæste. Bundfaunaen domineres af bløddyr hvoraf almindelig tallerkenmusling og fin mudderslangestjerne er dominerende.

Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Denne tilstand er truet af de nedenfor nævnte trusler.

Trusler mod områdets naturværdier
Tilgroning med buske er den største trussel i området. Den invasive art bjerg-fyr er blevet udplantet og spredes i Ørkenen. En anden invasiv art rynket rose spredes med havet og etablerer sig i den hvide klit, hvor den langsomt øger sin udbredelse. Endelig spredes mosset stjerne-bredribbe på de vegetationsfri arealer i Ørkenen. Mosset har en god spredningsevne og fortrænger efterhånden den oprindelige lav- og mosflora.

Næringsstofbelastning
I den marine del er næringsstofbelastning en trussel mod bundfauna og -flora, men da området er forholdsvist artsfattigt af naturlige årsager, er det vanskeligt at afgøre hvor stor betydning næringsstofbelastningen i Kattegat har for Natura 2000-området.

På trods af den isolerede beliggenhed midt i Kattegat kan de meget sårbare klit-naturtyper være negativt påvirket af langttransporterende luftbåren kvælstofforurening.


Unge af spættet sæl

 

 

Basisanalysen
Natur (pdf)
Marin (pdf)
Marin Bilag I  (pdf)
Marin Bilag II (pdf)
Marin Bilag III  (pdf)

Tillæg til basisanalyse (pdf)


Arter og naturtyper
Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

Naturtyper
Fugle
Plante- og dyrearter


 
 


Vand- og naturplaner  - Miljøcentrene
Til toppen