Områdebeskrivelse
Hald Sø-området kaldes ofte "smørklatten i Danmarks istids-geologi". Det skyldes, at istiderne her har udformet et, efter danske forhold, helt enestående landskab. Det var her, gletsjer-strømmene fra Norge og Østersøegnene mødtes under den sidste istid. Her lå den største af de gletsjerporte, hvorfra smeltevand, grus og sand fossede ud og formede det flade Vestjylland. Højde-forholdene i området er næsten dramatiske, og søen er op til 31 meter dyb. Umiddelbart syd for søen omkring Skelhøje når terrænet en højde på over 80 meter over havet, og mod syd og øst er søen omkranset af dybe skrænter. Indtil omkring år 1700 var store dele af Hald-området dækket af skove. Befolkningen havde hårdt brug for træ til brændsel. Der blev derfor drevet rovdrift på skovene, og græssende dyr åd af træerne og tog opvæksten. Allerede omkring år 1800 var mange af skovene ødelagte og forsvundne. På den udpinte jordbund indvandrede Hedelyngen, og arealerne blev til hede: Det meste af den gamle Hald Skov forsvandt og blev til Stanghede, mens Uderør Skov blev til Dollerup Bakker. Hald Egeskov og Inderø Skov overlevede, fordi kun Hald Hovedgård havde rettigheder her. På specielt skrænterne af Dollerup bakker findes overdrev på sur bund og ved skræntfoden omkring søen findes kildevæld. Området omfatter også vandløb. Vigtigste naturværdier
Området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper. link til udpegningsgrundlaget . Landskabets variation og udstrækning gør i sig selv dette område meget værdifuldt. De geologiske værdier knytter sig til istidsland-skabet, mens de biologiske værdier knytter sig til diversiteten indenfor en række habitater. I kildevældene forekom tidligere den meget sjældne og habitatstypiske blomsterplante, Gul Stenbræk. Hald Egeskov rummer 300 år gammel dansk egeskov, der forvaltes som naturskov. Dette betinger blandt andet en artsrig insektfauna og flere plantearter, herunder mosser og laver knyttet til gammel skov. De fleste af disse er som følge af rationel skovdrift ikke længere almindelige i Danmark. Odderen har en lille, robust bestand ved Hald Sø. Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Denne tilstand er truet af de nedenfor nævnte trusler. Trusler mod områdets naturværdier
Tilgroning med høje urter, buske og træer er en akut trussel mod vegetationen og dyrelivet i nogle vældområder. Videre er der konstateret begyndende tilgroning på store hedearealer og i skovene er tilgroning med invasive nåletræarter og skygge-træarter et tiltagende problem. Næringsstofbelastning fra luften udgør en sandsynlig medvir-kende årsag til at naturligt næringsfattige mosrige væld med f.eks. Gul Stenbræk bliver invaderet af høje urter og buske. Næringsstofbelastningen fra luften er ligeledes et problem for flere naturtyper.  | Udsigt over Hald sø |
Igangværende pleje og genopretning
Indenfor Natura 2000-området ligger fredningen som omfatter Hald Sø og omgivelser.
Et areal på 639 ha inden for habitatområdet er med i et LIFE overdrevsprojekt styret af Skov- og Naturstyrelsen ved Fussingø Statsskovdistrikt. Derudover forestår Fussingø Statsskovdistrikt afgræsning flere steder i området, herunder bl.a. i Gjelbro Dal, på det tidligere levested for gul stenbræk. Der er endvidere indgået MVJ-kontrakter for i alt 235 ha. Selve Hald Sø er et eksempel på et vellykket sø-restaurerings-projekt. Den tidligere meget rene sø var i nogle årtier efter 1950 udsat for massiv forurening med spildevand. I 1986 indledte man forsøg med "kunstigt åndedræt". Alle tilled-ninger af spildevand til søen blev kraftigt reduceret, og søen fik i sommerhalvåret tilført ilt via et system af slanger og dyser på bunden af søen. I løbet af få år blev vandet klarere igen, og planter og dyr vendte tilbage. Iltningen er i dag meget nedsat, og søen er tæt på at være lige så klar som i gamle dage. Der foreligger plejeplaner for mange områder og der foreligger en plan for iværksættelse af pleje på alle de resterende lysåbne habitater i løbet af de nærmeste to år. |