Områdebeskrivelse
Natura 2000-området har en kystlinie mod Limfjorden på ca. 80 km. Strandenge og strandoverdrev dominerer området sammen med de store lavvandede fjordområder i Nissum Bredning, området omkring Agerø og Skibsted Fjord. Strandengene varierer mellem smalle bræmmer langs fjorden og større sammenhængende strandengsarealer med alle strandengenes karakteristika (zoneringer og lo-systemer), Langs skræntfoden og i Dover Kil området findes områdets kildevæld, hængesække og rigkær, mens områdets klittyper findes på Agger Tange. Vigtigste naturværdier
I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning. Således forekommer ca. 20 % af Nordjyllands samlede areal med strandenge i området. Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm. Ryle og Brushane. 
Bladmossen Piberensermos
Der er store marine værdier i området i kraft af forekomsten af nogle af landets største lavvandede fjordområder. Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs. De lavvandede marine områder omkring Agerø er af international betydning for Lysbuget Knortegås. Den store nordlige lagunesø på Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit område for specielt Spids-, Krik- og Pibeænder, ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bl.a. Klyder og Hjejler. Dertil kommer, at flere af områdets uforstyrrede holme udgør vigtige ynglelokaliteter for Split-, Fjord-, Dværg- og Havterne. Dover Kil området er unikt i kraft af sine store sammenhængende arealer med habitatnatur. Blandt Kilens vigtigste naturtyper er de store miks-forekomster af kildevæld (20-25 % af det samlede kortlagte areal i Nordjylland), rigkær og hængesæk. Forekomsterne af rigkær og kildevæld i dette område rummer flere naturperler med meget varieret flora karakteristisk for naturtyperne. To af de terrestriske bilag II-arter som er kendt fra området - nemlig kilderelikterne Gul Stenbræk og Blank Seglmos, samt bladmossen Piberensermos er på landsplan meget sjældne. Odder er i dag vidt udbredt i området. Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Denne tilstand er truet af de nedenfor nævnte trusler. Trusler mod områdets naturværdier
Næringsstofbelastning fra luften udgør især en trussel mod forekomsterne af sure overdrev, tørre heder, klitheder, grå/grønne klitheder, idet tålegrænsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende. Dette gælder i mindre grad for kalkoverdrev, rigkær og kildevæld. Arterne Gul Stenbræk og Blank Seglmos vil også være truet som følge af de negative effekter på artens levesteder i form af tilgroning af kildevæld og rigkær. Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store tilførsler af næringsstof. Dette betyder igen, at fødegrundlaget for de fugle, der er tilknyttet især ålegræsbestandene er truet. 
Gul Stenbræk
For de fire tørre naturtyper, tørre heder, grå/grønne klitter, klitheder og kalkoverdrev udgør tilgroning i form af høj vegetation en stor trussel på både kort og lang sigt. De grå/grønne klitter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter. For de våde naturtyper - strandeng, kildevæld, hængesæk og rigkær udgør tilgroning i form af først og fremmest højstaudevegetation en stor trussel. Tilgroning af tidligere afgræssede engarealer m.v. er en stor trussel for en lang række fuglearter, først og fremmest de ynglende vadefugle. Unaturlige vandstandsforhold som følge af dræning og grøftning udgør en trussel mod områdets store arealer med strandeng. På omkring 35% af arealerne er afvandingen fremskreden, hvilket bevirker, at karakteristiske strukturer som loer, naturlige strandsøer og mindre laguner kun forekommer sjældent. Overordnet vurderes eksisterende, såvel som nyere dræning med efterfølgende ændrede hydrologiske forhold, at udgøre en akut trussel for kildevæld, rigkær og hængesæk i området. Ikke-hjemmehørende arter i Limfjorden som Butblæret Sagassotang, Tøffelsnegl, Ålens Svømmeblæreorm, Stillehavsøsters og Japansk Gracilaria Tang en stor trussel mod flere af de marine naturtyper og arter. Muslingeskrab efter blåmuslinger, har flere konsekvenser. Dels at planter og dyr opfiskes eller dør og at dyrelivet påvirkes generelt, således at små hurtigt voksende arter favoriseres. Dels at skaller og sten varigt fjernes fra bunden, hvorved makroalger og dyr knyttet til fast substrat mister deres habitat. Endelig er skrabning, såvel i habitatområdet som uden for habitatområdet - medvirkende til at forringe vilkårene for ålegræs og anden bundlevende vegetation. Miljøfarlige stoffer især i form af afgivelse af organisk tin fra skibenes bundmaling udgør en trussel for de lavvandede bugter og vige og sandbanker på lavt vand. Igangværende pleje og genopretning
Ved Dover Kil har man i 2006 igangsæt et plejeprojekt med høslet af tagrørene. Et besøg på lokaliteten i foråret 2007 så lovende ud.
|