Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
 
 
Emner



22 Kielstrup Sø

Områdebeskrivelse
På kanten af Mariager Fjord ligger Kielstrup sø (40 ha). Søen, der er brakvandet, stærkt næringspåvirket og kan betegnes som en kystlagune, gennemløbes af en klarvandet kildebæk, Karls Møllebæk. Søen er adskilt fra Mariager Fjord via en sluse, og omgives i øvrigt af moser, hedebakker, overdrev, strandenge, krat og skov. Skønt området er næringsberiget og under tilgroning, findes stadig en række sjældne planter og dyr.


Udsigt over Mariagerfjord fra hedebakker ved Kielstrup Sø

Vigtigste naturværdier
Omgivelserne domineres af heder, sure og kalkoverdrev, samt enebærkrat, som oftest har en dårlig tilstand pga.tilgroning. Områdets største værdier og potentiale findes i rigkær og kildevæld omkring søen. Trods overvejende negativ udvikling, er her stadig en række fine pletter, med bl.a. Sump-Hullæbe, piberensermos, Butblomstret Siv og Vibefedt. I en af sumpkilderne findes stadig enkelte planter af den rødlistede Gul Stenbræk, og der blev i 2006 fundet de sjældne EU-arter Skæv og Kildevælds-Vindelsnegl.

Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Denne tilstand er truet af de nedenfor nævnte trusler.

Trusler mod områdets naturværdier
Næringsstofbelastning fra luften og fra omkringliggende, gødskede landbrugsarealer, udgør en trussel mod alle naturtyper med undtagelse af strandenge. For de mest næringsfattige typer (heder, sure overdrev * og hængesæk) er tålegrænsen overskredet på stort set hele arealet, og det betyder, at store, almindelige plantearter kan overvokse og fortrænge små, sjældne og nøjsomme planter.
Søen modtager også mange overskydende næringsstoffer fra skrånende arealer omkring søen, fra dræn og grøfter og fra Karls Møllebæk. 


Den sjældne Gul Stenbræk er tæt på at forsvinde fra området pgs. grøftning og tilgroning

Tilgroning med træer, buske og høje urter er i hele området en akut trussel mod de fleste af områdets naturtyper, måske værst i rigkær, tidvis våd eng og på tørre heder. Netop tilgroning (især med Butblomstret Siv, Blågrøn Kogleaks, Tagrør og arter af Pil) er årsagen til at planten Gul Stenbræk næsten er helt forsvundet på det tidligere, velegnede voksested.

Unaturlige vandstandsforhold som følge af dræning og grøftning truer mere end 75 % af arealet af tidvis våd eng, hængesæk, kildevæld og rigkær. Udtørringen medvirker til yderligere tilgroning.

Ikke-hjemmehørende arter Rynket Rose, Gyvel og forskellige arter af fyrre- og grantræer, primært Bjerg-Fyr, er først og fremmest et problem på overdrev og heder, mere end halvdelen af arealet er under tilgroning. Ørne-Bregne, som oprindelig er dansk, har også en negativ effekt på den lave vegetation. Dette skyldes dels skygning, dels det at den udskiller kemiske stoffer, der virker som gift på de øvrige planter (dette kaldes allelopati).

Igangværende pleje og genopretning
Nordjyllands Amt lavede en plejeplan og udførte naturpleje for dele af de fredede områder. Desuden blev der i 2006 givet naturforvaltningsmidler til pleje af Gul Stenbræk lokaliteter i hele landet (10 voksesteder), og dermed også ved Kielstrup Sø. Dette har sørget for tiltrængte rydninger og græsning i dele af området.
Siden 1997 er der desuden lavet 57 MVJ-aftaler indenfor Natura 2000-området.

 

 

 

 

Basisanalysen
Natur (pdf)
Skov (pdf)

Tillæg til basisanalyse(pdf)


Arter og naturtyper
By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside

Naturtyper
Fugle
Andre dyrearter



 


Vand- og naturplaner  - Miljøcentrene
Til toppen