Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
 
 
Emner



189 Ertholmene

Områdebeskrivelse
Området er udpeget både som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Det er desuden fredet og har også status af Ramsarområde. Natura 2000-området ligger cirka 17 km nordøst for Gudhjem på Bornholm og er cirka 12,6 km². Natura 2000 området strækker sig ned til omkring 50 meters vanddybde.

Ertholmene består af klippeøerne, Christiansø, Frederiksø, Græsholmene, Tat og Østerskær. Græsholm er den vigtigste yngleplads for områdets fugle - heriblandt Lomvie og Alk. Græsholmene er ubeboet og bærer kun en sparsom vegetation i modsætning til Christiansø og Frederiksø, der har spredte træer og buske.

Området har meget stejle kyster med dybder ned til 40 meter, få hundrede meter fra kysten. Dele af de omkringliggende stenrev er periodevis tørlagte.

Christiansø. Foto Ole Malling 
Klipper på Christiansø ved Bornholm. Foto Ole Malling.

Vigtigste naturværdier
Området er udpeget for at beskytte en marin og 5 terrestriske naturtyper samt arterne Lomvie og Alk. Arealmæssigt er den marine naturtype, rev dominerende. De terrestriske naturtyper dækker i sagens natur kun mindre arealer.

De tørre naturtyper er alle karakteriseret ved at være knyttet til det blotlagte grundfjeld, klinter og klipper, strandenge, næringsrige søer og vandhuller i fordybning i grundfjeldet samt indlandsklipper af kalkfattig bjergarter.

Stenrevene ligger på relativ lav vand og ned til ca. 40 meters dybde. Dele af revene er periodevis tørlagte. Der er tæt brunalgevegetation på de lavere vanddybder under 10 meter.
På Græsholmene findes Danmarks eneste bestand af ynglende Lomvie og Alk, som begge indgår i udpegningsgrundlaget. Næst efter Saltholm har øerne desuden landets største koloni af Sølvmåge og Edderfugl.

Trusler mod områdets naturværdier
Næringssalttilførsel fra land og miljøfarlige stoffer fra skibstrafikken kan være en trussel mod marine planter og dyr og dermed også for fødegrundlaget i området.

Opankring og færdsel kan også være en trussel mod Lomvie og Alk i yngleperioden, men fredningen omfatter færdselsforbud på alle klippeøerne bortset fra de to beboede øer Christiansø og Frederiksø.

Igangværende pleje og genopretning
Ingen.

 

 

 

 

Basisanalysen
Marin (pdf)
Marin Bilag I  (pdf)
Marin Bilag II  (pdf)
Marin Bilag III (pdf)


Arter og naturtyper
Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

Naturtyper
Fugle
Andre dyrearter


 
 


Læs hvilke
Habitat- og fugle-beskyttelsesområder som Natura2000 områderne rummer.   

Lovtekst:
Retsinfo Natura 2000 udpegning (bilag 5)

Læs mere 
om Natura 2000

By- og Landskabsstyrelsen
Europakommissionen

Vand- og naturplaner  - Miljøcentrene
Til toppen